Udgivet i Skriv en kommentar

Der er godt gang i skrædderiet

Jeg syer og syer på livet løs! Der bliver især lagt bukser og jakker op, men også brudekjoler og gallakjoler har jeg haft igennem systuen de sidste par uger. Og snart går jeg i gang med nogle særlige bestillinger på bluser, skjorter og kostumer. Jeg keder mig aldrig. Men selvfølgelig sørger jeg for, at der også er tid til at lege. Der er stor økonomisk usikkerhed forbundet med at starte op for mig selv på denne måde, så der skal selvfølgelig være en gulerod i den anden ende. For mig er guleroden, at jeg har mulighed for at lege med syning og design.

Og så er der hjemmesiden her. Jeg arbejder hårdt på at få en velfungerende hjemmeside, og at blive bedre til at vise mine ting frem her inde. Nogle ting syer jeg på bestilling, og nogle gange vil mine ting være solgt allerede inden de når at komme til salg på hjemmesiden. De ting vil I kunne finde under “inspiration” her på siden.

Jeg kan slet ikke vente med at vise jer det hele! Ihh… det er så spændende alt sammen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *