Da min søn var 4 år, bad han mig om at sy en zoologisk have til ham. Min betingelse var, at han skulle være med. Vi startede med et næsehorn, og da jeg havde syet de første tre til ham, fik jeg en idé. Sådan et næsehorn kunne være super stilfuldt at sy i skind og fylde med sand. Det ville blive den perfekte dørstopper for den dør, som ikke vil holde sig åben. Jeg havde klippet det hele ud, og var netop begyndt at sy den sammen, da jeg fik endnu en idé. Hvad nu hvis man i stedet for at lave en dørstopper satte en lynlås i, en skulderstrop på og lavede en taske? Jeg manglede alligevel en taske til den fest jeg skulle til. Det blev starten ikke alene på min søns zoologiske have, men også på en serie af spændende skindtasker formet som dyr.
Først kom skildpadden, elefanten og ravnen, og flere er på vej.
Taskerne syes primært af genbrugsskind og rester fra andres projekter. Foeret er lige ledes ofte lavet af rester og andre former for “affaldsstoffer”. På den måde kan jeg lege uden at belaste miljøet mere end højest nødvendigt.
Jeg har nu i 5 år haft min egen næsehornstaske, som er blevet døbt “Nina”. Det er et fantastisk samtaleemne uanset om man er til fest eller står ved købmanden.
Min mor så mit næsehorn, og var hurtig til at bestille en stor taske formet som en skildpadde. Den kom til at hedde Cassiopeia efter skildpadden i bogen “Momo”. Den er syet af 98 stykker skind, og har en hemmelig lomme på maven, i munden og inden i det store rum. På udgave nr to kan remmen flyttes, så den både kan bruges som skuldertaske og rygsæk.
Der stod elefanter og pyntede overalt i min mormors lejlighed. De var hendes lykkedyr. Når jeg var på besøg hos min mormor, fik jeg lov at være med når hun syede. Hun har betydet meget for min lyst til at sy, og jeg var nød til at lave en taske i hendes ære. Det er blevet til flere elefanttasker med siden, for min mormor er ikke den eneste, som finder glæde ved dette fantastiske dyr.